Hjem fra Zakopane via bjergene i Slovakiet og hjem mod Danmark.

Kan i mon fornemme det på vores billede?

Ja det blev regnvejr, men inden denne våde oplevese havde vi en helt formidabel mc tur gennem de smukkeste bjerge i Slovakiet.Mens vi susede rundt var solen stadig med os, som den jo snart havde været i en hel uge.

Fra Zakopane startede vi torsdag morgen og der var dømt bjergtur i den helt store stil.Der var smukt så langt øjet rakte og den lune vind gjorde turen endnu mere fantastisk.

 Målet var egentlig en tur med en bjergbane, men denne tur var åbenbart blevet så stort et tilløbsstykke, at alt var optaget.Faktisk blev vi rådet til at bestille tid, hvis vi igen kom på disse kanter.Man ved jo aldrig?Det var nu ikke den helt store skuffelse for mig, da vi har prøvet det  før bl.a.på Mont Blanc.Kaffetørsten meldte sig imidlertid og det var jo så heldigt, at der lå et hotel lige ved bjergbanen.Hvordan bestiller man mon kaffe på slovakisk? Tjae peger f.eks.Kjeld fik sørget fo en ualmindelig stærk kop mokka, men det var lige det vi alle trængte til efter bjerg turen.

Efter kaffepausen i den bagende sol, var der ikke lige frem nogen af os der egentlig ventede dårligt vejr, men som så ofte før, når man bevæger sig i bjergene, kom der en sort sky frem i horisonten.Måske kunne vi køre fra den? Nej det kunne vi ikke!!Det dryppede lige så stille til at starte med, men snart blev dryppene til rigtig regn.Øv da også, nu var vi lige så vant til solens varme stråler.

Vi blev enige om at holde en lille pause til bygen drev over og heldigvis var der et lille overdækket skur hvor vi kunne søge ly (og drikke kaffe!) Humøret var tårnhøjt efter de mange timer i bjergene og der blev som sædvanligt joket og grinet højlydt.

Nogle sukkede efter frokost, men det var nu ikke bare lige det letteste at opdrive, ude midt på landet i bjergene i Slovakiet. Stærk sort kaffe kunne der tilbydes og der var da heller ingen der døde af sult, trods alt!Turen fortsatte op i bjergene og videre imod Polen.Det regnede stadig og vi måtte have regntøjet på.Pludselig holdt regnen op og vi fandt et sted at få noget slovakisk mad.Ikke den helt store kolonariske oplevelse, men mætte blev vi og kunne derefter trille hjemad til Czaniec.Skøn, skøn tur                                                                  

Så var der allerede næsten gået en uge og turen  gik nord på mod Stettin,hvor vi skulle overnatte på et fedt hotel og defra videre op mod Putgarden.

Igen skulle vi køre næsten 800 km., men først slog vi vejen forbi læderforretningen, hvor nogle skulle "monster shoppe!"                              

Der gik meget lang tid med at få handlet færdig.Jeg fik tid til at snuppe lidt fotos af alle de usædvanlige kunsteriske udsmykninger, der præger denne fantastiske forretning, hvor man helt sikkert kan købe sig fattig i lædervarer af højeste kvalitet og til meget fordelagtige priser.

Så var vi endelig klar og da der havde gået lidt længere tid end oprindelig planlagt måtte vi køre de ca.800 km. i temmelig rask tempo, så vi kunne nå frem til vores hotel i Stetin i nogenlunde ordenlig tid inden det blev mørkt. 

  Stettin nåede vi ikke rigtig at opleve, da det jo var blevet aften og der bare var dømt badning, spisning og afslapning inden vi dagen efter skulle videre mod Putgarden.

Hotellet var lækkert og vi nød lidt luksus oven på de mange kilometer.

Turen fra Stettin til Putgarden foregik af "snoede motor cykel landeveje" Det var virkelig en flot tur hvor vi nød naturen og de bløde kurver på vejene.Til slut sagde bornholmerne farvel på en tankstation ca.100 km.fra Putgarden.De havde fået monster travlt med at nå færgen fra Ystad til Rønne og susede videre uden os.

Mc ture på snoede landeveje tager tit meget længere tid end man regner med og dette var endnu engang sket!

Kjeld og jeg fortsatte stille og roligt mod færgen og nød stadig det gode vejr, som vi havde været så heldige at have i en hel uge.Faktisk var vejret så godt, at jeg vil vove at påstå, at denne tur var en af vores fedeste ture til Polen!

HOME